Permakultur

Permakultur

PERMAKULTUR
“Permaculture is a philosophy of working with, rather than against nature; of protracted and thoughtful observation rather than protracted and thoughtless labor; and of looking at plants and animals in all their functions, rather than treating any area as a single product system.” – Bill Mollison.

Den permakulturelle tanke blev introduceret første gang i 1978. Den bygger på naturen som et balanceret økosystem, hvor alt har sin rette plads og gror i symbiose med sine omgivelser. Som menneske er det derfor vores opgave at vedligeholde dette system og bidrage til dets udvikling gennem respekt for de enkelte arter og deres behov. Dette gøres ved at give lige så meget tilbage som man tager og ved at sikre arternes overlevelse igennem frøindsamling og rette planlægning.

Det betyder at hele området bliver designet ud fra specifikke principper, hvor beboelse, drift og natur hænger sammen på en bæredygtig, visuel, og funktionel måde, der integrerer både dyreliv, planter og drift i en fælles symbiose. Permakultur betyder oprindelig « permanent agriculture » men betyder også arbejdet med bærdygtig arkitektur og selvbærende landbrugssystemer som tager udgangspunkt i de naturlige økosystemer.

Det etiske grundlag i permakultur er:
omsorg for jorden, omsorg for mennesket og ligelig fordeling af ressourcer til fordel for jorden og mennesket.
Følgende målsætninger kan opstilles for en vedvarende og økologisk bæredygtig livsstil:
– muldlaget og jordens organismer bevares og hummus optimeres vedvarende.
– systemer skal producere energi uden at være afhængige af fossile brændstoffer.
– genbrug og genanvendelse af spild.
– overskuelige, selvkørende og sluttede kredsløbssystemer skal genetableres på alle planer

Følgende principper anvendes i designprocessen for at opnå den nævnte målsætning:

– Et hvert element i designen skal have flere funktioner.
– En hver funktion skal være forsynet af flere komponenter.
– Næringsstoffer og materialer cirkuleres lokalt.
– Brug af biologiske og naturlige ressourcer.
– Forbedring og brug af mikroklimaet i et design.
– Mangfoldighed og diversitet.
– Anvendelse af ressource- og arbejdsbesparende teknikker.
– Brug af vedvarende energiforsyning.

Vores 4 hovedfokus områder er derfor:

– Selvforsyning og lokal forsyning – Ved at dyrke så meget som muligt selv og købe resten fra lokale producenter kan vi nedsætte vore CO2 forbrug og samtidig styrke den lokale økonomi.

– Maksimering af biodiversitet – Det er bevist at dyrkning af monokulturer, som det sker I traditionelt landbrug, ikke blot svækker næringsværdien I afgrøden men også udvasker og dræner jorden for næringsstoffer. Med biodivers dyrkning får vi ikke alene en alsidig kost men holder også på jordens næringsstoffer og kan I visse tilfælde forhøje jordkvaliteten.

– Fødevaresikkerhed og forhøjelse af jord og madkvalitet – Industrielt producerede fødevarer kræver en stor mængde forsilt brædstof og energi. Ernæringsværdien er stadigt faldende og de er ofte fyldt med pesticid og medicin rester. Vi vil gerne med sikkerhed vide, hvad vi kommer I munden, hvor det kommer fra og hvordan det er blevet dyrket. Ved kompostering og den rette brug af husdyr kan vi højne jordkvaliteten og dermed ernæringsværdien I vores afgrøder

– Fulde selvbærende kredsløb (vand, mad og ressourceforbrug) I et selvbærende system behøver man ikke at tilføje energi udefra. Vi samler og genbruger derfor så mange resourcer som muligt. Regnvandsopsamling, naturlige dræn, kompostering af madaffald samt seperering af feces og urin I kompost toiletter. Pasiv varme og biogas fra kompostanlæg for blot at nævne nogle få løsninger.